Vedtægter

Vedtægter for
Gylling Pensionistforening...

§ 1.
Gylling Pensionistforening er en forening for folkepensionister, førtidspensionister
og efterlønsmodtagere.
Der betales kontingent en gang om året ved /efter generalforsamlingen.

§ 2.
Generalforsamlingen er højeste myndighed og afholdes hvert år i januar måned.

§ 3.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer plus 2 suppleanter, 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant.
Formanden vælges på generalforsamlingen. Alle valg vedtages ved simpelt stemmeflertal.
Afstemningen skal dog være skriftlig, såfremt blot en forlanger det. Hvis der bliver foreslået 2,
skal der være skriftlig afstemning. Vedtægter og vedtægtsændring skal vedtages på 2 møder
inden generalforsamlingen Enhver lovlig indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig uanset
de fremmødtes antal.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage
før generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hver generalforsamling.

§ 4.
Dagsorden til generalforsamling:

1. Valg af dirigent
2. Beretning ved formanden
3. Regnskab ved kassereren
4. Fastsættelse af kontingent
5. Vedtægtsændringer
6. Valg: På valg i lige år er: Formanden, 1 bestyrelsesmedlem +1 suppleant,
1 revisor & 1 revisorsuppleant. På valg i ulige år er: 3 bestyrelsesmedlemmer,
1 suppleant, 1 revisor & 1 revisorsuppleant.
7. Indkomne forslag
8. Eventuelt.

§ 5. 
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når 50%
af medlemmerne ønsker det med en skriftlig begrundelse. Den skal indvarsles 14 dage før
afholdelsen.

§ 6. 
Formanden leder alle møderne. Ved formandens fravær er det næstformanden der leder møderne.
Sekretæren fører forhandlingsbogen og sørger for godkendelse og underskrift af denne.
Der udsendes referat til bestyrelsen.
Kassereren fører regnskabsbogen og sørger for ind og udbetaling i samråd med formanden.

§ 7. 
I tilfælde af foreningens opløsning, anvendes eventuelle midler efter generalforsamlingens
beslutning. Således vedtaget på generalforsamlingen, den 8. januar 2010.

Gylling
Borgerforening
Forsamlingshuset
Pensionistforening
Boldklubben
Gylling 2015
All Rights Reserved...