Vedtægter

Vedtægter for Gylling Boldklub...

1 Navn og formål 
 Foreningens navn er Gylling Boldklub, den har hjemsted Odder Kommune. Foreningens formål er, at give børn og unge mulighed for udøvelse af fodbold, håndbold, badminton og idræt i øvrigt samt social samvær i fritiden. Foreningens navn er Gylling Boldklub, den har hjemsted Odder Kommune. Foreningens formål er, at give børn og unge mulighed for udøvelse af fodbold, håndbold, badminton og idræt i øvrigt samt social samvær i fritiden.

2 Lokaler 
Virksomheden gennemføres i lokaler beliggende i Odder Kommune, der lejes eller stilles til rådighed af kommunen.

3 Driften 
Foreningens drift gennemføres ved hjælp af medlemskontingenter, kommunale tilskud og evt. sponsorstøtte. Medlemskontingentet kan fastsættes på generalforsamlingen for et år ad gangen. Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer personlig hæftelse.

4 Regnskabsåret 
Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.

5 Daglig ledelse 
Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer, sekretær samt 1 menigt medlem. Bestyrelsen vælges af kredsens medlemmer for 2 år ad gangen, dog således at halvdelen er på valg hvert år. Formanden, næstformanden og kassereren skal være over 18 år.

6 Generalforsamling 
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Der afholdes generalforsamling hvert år i februar måned. Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel. Forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Dagsorden er følgende: 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger regnskab 4. Behandling af indkomne forslag 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter 6. Valg af revisor samt suppleant samt suppleant for denne 7. Evt. fastsættelse af medlemskontingent 8. Valg til udvalgene 9. Evt. Alle beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. Bestyrelsen sammensætter sig selv. Alle medlemmer har stemmeret. Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, hvis denne finder det nødvendigt eller, hvis mindst 15 medlemmer fremsætter begæring herom.

7 Optagelse af medlemmer 
Som medlemmer af foreningen kan optages alle med interesse for fodbold, håndbold, badminton og bankospil, smat anden idræt. Ethvert medlem kan ekskluderes, hvis der er restance i medlemskontingentet på mere end 3 måneder, eller hvis medlemmet opfører sig på en sådan måde, at foreningens virksomhed skades.

8 Vedtægtsændringer 
Ændringer i vedtægterne kan kun finde sted, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmer herfor.

9 Opløsning af foreningen 
Opløsning af foreningen kan vedtages på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger. Procedure i øvrigt i henhold til paragraf 6.

10 Opløsning af foreningen 
Ved foreningens opløsning skal eventuel formue anvendes til fordel for børn og unge i Odder Kommune - nærmere bestemt på generalforsamlingen i forbindelse med opløsningen. Formuen kan under ingen omstændigheder tilfalde enkeltperson. 
  
Vedtaget på generalforsamlingen d. 19/3 1998









Gylling
Borgerforening
Forsamlingshuset
Pensionistforening
Boldklubben
Gylling 2015
All Rights Reserved...